86 81 16 76

Akut Tandlæge Silkeborg

Akut tandpine?

Vi hjælper dig gerne med en akut tandlægetid her i klinikken. Ring så tidligt på dagen som muligt, så vil vi gøre vores bedste for at finde en tid til dig samme dag.

Kontakt os på 86 81 16 76

Knækket en tand/tabt fyldning?

Har du tabt en tand eller en fyldning i din tand? Hvis du ikke har smerter kan det dog oftest godt vente, til vi har åbent igen. Der sker ikke noget ved at gå med en tand, hvor et mindre stykke er knækket af i nogle dage. Er der en meget skarp kant, og er det umuligt at komme til tandlæge, kan du eventuelt runde den af med en neglefil. Hos din tandlæge ville vi også runde kanten af som nødbehandling – bare med et bor i stedet.

Tandpine uden for åbningstid

Hvis du oplever tandsmerter uden for vores åbningstid eller vores klinik holder ferie, kan du være opmærksom på følgende:

Er smerten mindre kraftig kan man forsøge med smertestillende medicin fx (dosis er beregnet til voksne):

Panodil (eller Pamol eller Pinex) 2 tabletter à 500mg 4 gange dagligt (i alt 1000mg 4 gange dagligt), evt kombineret med fx Ipren (eller Ibumetin eller Ibuprofen, eller Brufen) 1 tablet à 400mg 4 gange dagligt. Disse piller fås på mange tankstationer og apoteker. Ipren (Ibumetin, Ibuprofen, Brufen) må ikke tages hvis man har tendens til mavesår, og skal anvendes med forsigtighed af patienter over 65 pga risikoen for bivirkninger

Er smerten kraftig, uden at blive værre af iskoldt vand på tanden, og er der måske samtidigt hævelse af tandkødet, så skyldes smerten formentlig en infektion omkring tanden. Ring til lægevagten (det er gratis) og få en antibiotikakur samt noget smertestillende, og kontakt os snarest.

Er smerten kraftig, og bliver den værre af iskoldt vand skyldes den betændelse i selve nerven. Tanden skal formentlig rodbehandles. Kontakt Tandlægevagten i Århus. Vær opmærksom på, at Tandlægevagten ofte kun påbegynder behandlingen, og at prisen for en konsultation starter på 800-1000 kr. afhængigt af tidspunktet.

Tandlægevagten

Hvis du har akut behov for en tandlægetid uden for vores åbningstid, kan du kontakte Tandlægevagten i Århus, Frederiks Allé 93, 8000 Århus C, på telefon 40 51 51 62.

Tandlægevagtens åbningstider:
Fredag 18.00-21.00
Weekend og helligdage 10.00-13.00.

Omsorgsfuld behandling hos Tandlæge Morten Skov Hansen

Hos Tandlæge Morten Skov Hansen i Silkeborg står vi klar til at tage imod dig, hvis du har tandpine eller andre tandproblemer. Mange gange er det måskeangst for tandbehandling der har holdt folk væk fra at få regelmæssige eftersyn, eller få stoppet et hul i tide, og så er det måske først når man får rigtigt ondt at man får taget sig sammen til at komme afsted. Ring endelig til os, hvis du du kan mærke, at der er noget galt, og du har brug for en akut tandlæge. Lige meget hvor store eller små dine tandproblemer er, kan du føle dig tryg hos os.

Hos tandlæge Morten Skov Hansen giver vi dig en omsorgsfuld og grundig behandling. Vi har fokus på kvalitet og godt håndværk, og som kunde hos os er du altid i centrum. Vi gør en dyd ud af at give dig en professionel og sikker behandling, og vores mål er at skabe de bedste forudsætninger for at du kan bevare dine egne sunde og pæne tænder resten af dit liv. Derfor bygger vi hovedsagligt vores arbejde på skånsomme behandlinger, så vi så vidt muligt passer på og beskytter dine egne tænder. Så hvad end dine akutte tandproblemer er, står vi klar til at tage imod dig og give dig en professionel og omsorgsfuld behandling.