86 81 16 76

Bakterier

På godt og ondt lever vi med bakterier på vores krop. Bakterierne sidder uden på kroppen og i mund og tarmsystem, der er som et rør igennem kroppen, hvorigennem maden kan passere, og som teknisk set er uden for vores organisme.

Bakterierne kan opdeles i to grupper. De som er tilpasset livet med os mennesker,og de fremmede bakterier.

Bitewings (røntgenbilleder)

Røntgenbilledet viser et cariesangreb der er skjult mellem tænderne. Selvom tanden allerede er ret ødelagt af cariesangrebet er der intet at se i munden når man ser på tanden

Når undersøgelsen suppleres med røntgenbilleder af kindtænderne som det ovenfor finder man huller og begyndende paradentose tidligere end man ellers ville kunne. Det betyder at skaden på tænder og knogle bliver meget mindre. Risikoen for at et hul ender med en rodbehandling mindskes rigtigt meget. Det er godt for tænderne, og det er langt det behageligste og det billigste på længere sigt at forebygge frem for at udbedre en stor skade.

Syreskader – Cola og andre sure drikke

Et stort forbrug af syrlige læskedrikke kan ødelægge tænderne, fordi syre opløser det mineral som tænderne består af (hydroxylapatit – en form for calciumphosphat). også meget sure frugter som fx citroner skader tænderne, det samme kan mindre syreholdige frugter som fx. æbler hvis man spiser mange. Det er både surhedsgraden (pH) og mængden af syre (stofmængden), der tilsammen bestemmer hvor skadelig en given fødevare er for tænderne.

Paradentose (parodontitis)

Symptomer: Løse tænder

Blødende tandkød

Paradentose skyldes at bakteriebelægninger, der vokser på tand- og rodoverfladen, og laver betændelse i tandkødet. Denne betændelse fører hos nogle mennesker langsomt til nedbrydning af den knogle som fastholder tanden i kæben. Samtidigt bliver der dybe tandkødslommer der hvor knoglen er nedbrudt. Tandkødslommerne indeholder milliarder af bakterier, som man ikke kan nå ned til  med tandbørsten, og som fortsætter med at nedbryde knoglen. Når mere end halvdelen af knoglen er forsvundet løsnes tanden mere og mere. Man kan derfor godt have en begyndende paradentose uden at mærke noget til det.

Implantater

Et implantat er en kunstig tandrod som skrues ned i kæben, hvor der mangler en tand, eller hvor en tand må fjernes fordi roden er dårlig. Den store fordel ved implantater, er at de kan sættes i over alt, og at man ikke skader sunde nabotænder. Implantater er fremstillet af ren titanium. Titanium er uskadeligt for kroppen og vokser fint ind i knoglen. Man laver fx. også hofteproteser af titanium efter samme princip.

Behandlingen starter med en indledende konsultation hvor behandlingen planlægges og nødvendige røntgenbilleder optages.