86 81 16 76

Forebyggelse hjemme

Hvad kan jeg selv gøre for at holde mine tænder sunde?

Årsagen til de fleste problemer med tænder og tandkød er de bakteriebelægninger, der sætter sig på tænderne. De giver både huller i tænderne, dårlig ånde og tandkødsbetændelse/paradentose.

Den bedste måde at forebygge tandsygdomme på er at fjerne bakterierne ved at skrubbe dem væk. Kemiske, desinficerende midler virker ikke godt fordi de enten er for giftige eller ikke virker tilstrækkeligt godt (Klorhexidin er det bedste til kemisk rensning af tænderne hvis man ikke kan børste, fx efter en operation).

1, Brug tandtråd/rens mellemrummene. 2. Børst to minutter med fluortandpasta. 3. Spyt ud, men skyl ikke

I det følgende gennemgåes de bedste metoder til renhold af tænderne, og til at modvirke dårlig ånde. De nævnte produkter er eksempler som fungerer godt. Klinikken har ingen aftaler med eller modtager godtgørelse fra disse producenter.

Tandbørster og el-tandbørster

Man bør bruge en blød tandbørste og børste blidt for ikke at skade tandkødet. Man bør bruge små gnubbende bevægelser frem for lange skurende bevægelser. En god tandbørste har tætsiddende børstehår og ikke for stort børstehoved så det er nemt at børste overalt. CURAPROX (vist på billedet) opfylder disse kriterier, dem kan man købe på klinikken, desværre ikke i supermarkederne.

cs_5460

Mange kan også have gavn af en elektrisk tandbørste, fordi de fleste har en mindre hensigtsmæssig teknik, eller bruger for mange kræfter. Så bliver tænderne enten ikke ordentligt børstet eller man skader tandkødet så det trækker sig væk fra roden. Det vil undertiden give problemer med isninger (følsomme tandhalse)

PÅ billedet ses en typisk tandbørsteskade hvor forkert børsteteknik har skubbet tandkødet ned ad roden. Sådan en rodoverflade vil ofte isne

På billedet ses en typisk tandbørsteskade hvor forkert børsteteknik har skubbet tandkødet ned ad roden. Der er endda slebet en fordybning i den blødere rodoverflade. Sådan en tand vil ofte isne.

Oral-B producerer en række udmærkede el-tandbørster der udfører omkring 40.000 bevægelser i minuttet, hvilket er meget sammenlignet med hvad et menneske kan. Rensningen bliver derfor både mere effektiv og mere skånsom. Man skal bare holde stille et øjeblikket på tanden, lade den børste lidt og så langsomt bevæge sig hele vejen rundt i løbet af to minutter. Man behøver ikke købe den dyreste. Børsten på billedet er et godt valg, den kan det samme som de dyreste, men koster mindre. Børsten giver signal hvis man børster for hårdt.

oral-b-pc2000ws-el-tandboerste

Tandtråd og renhold mellem tænderne

Man bør rense tandmellemrummene en gang dagligt fordi tandbørsten ikke kan komme ind i mellemrummene. Hvis der allerede er en del plads mellem tænderne kan tandstikkere eller evt små mellemrumsbørster (interdentalbørster – ligner små flaskerensere) bruges. Hvis der ikke er plads til en tandstik bør man ikke bruge den, da den vil skubbe tandkødet væk med tiden og lave et synligt mellemrum mellem tænderne, der ikke vil kun udfyldes med tandkød igen.

Unknown

Den viste tandtråd er meget tynd, og kommer lettere ind mellem tænderne.

Unknown1

En interdentalbørste er mere effektiv end en tandstik pga at børstehårene kan komme ud i hele mellemrummet og rense, også hvis der en kant eller hulhed

Dårlig ånde

Dårlig ånde skyldes bakterierne. Det er naturligt at have dårlig ånde, fordi det er naturligt at have bakterier i munden, MEN det kan også være for meget så det er en plage. Den vigtigste måde at forhindre dårlig ånde på er ved at fjerne bakteriebelægningerne, også mellem tænderne, så tandkødet bliver sundt, og ikke er betændt. Betændt tandkød tiltrækker meget ildelugtende bakterier som lever af betændelsesvæsken.

Efter at have brugt tandtråd kan man skylle med en fortyndet opløsning af vand og brintoverilte som fjerner dårlig lugt. Brintoverilte 3% kan købes på apoteket, det fortyndes halvt med vand i et lille glas. Brintoverilte dræber kun de bakterier som lever uden ilt (anaerobe bakterier). Det er dem der lever af betændelsesvæsken og samtidigt laver paradentose. De normale bakterier i munden tåler brintoverilte, og man forstyrrer derfor ikke den økologiske balance i munden.

Der er ikke nogen nævneværdig effekt af andre mundskyl eller tandrensende tyggegummi, som bare maskerer lugten kortvarigt

Tandpasta og fluor

Tandpasta bør indeholde fluor, fordi fluor beskytter krystallerne mod den syre bakterierne danner når vi spiser sukker eller mel (kulhydrater). Når syre kommer i forbindelse med kalk opløses kalken (fx i en kaffemaskine), og dette sker også på tandoverfladen. Hvis der sidder fluor fra tandpastaen på overfladen af tanden, går der langt mindre tand i opløsning, måske slet ingenting. Det er derfor vigtigt at MAN IKKE SKYLLER MUND NÅR MAN HAR BØRSTET, men bare spytter ud. Ellers forsvinder beskyttelsen samtidigt.

Voksne bør bruge en tandpasta med 0,145% fluorid, hvilket også kan skrives som 1450 ppm (parts per million). Helt små børn (yngre end 5 år) har tænder under dannelse og må ikke få for meget fluor da det forstyrrer tanddannelsen. Kom derfor ikke mere tandpasta på børsten end der kan ligge på barnets lillefingernegl. Man kan også bruge en tandpasta med lavere fluorindhold.

Når man ikke skal skylle må tandpastaen gerne være mild. Zendiums tandpastaer er uden det smagsforstyrrende skummemiddel SLS (SodiumLaurethSulfate eller natriumlauretsulfat på dansk). SLS findes også i opvaskemiddel og shampoo og får tandpastaen til at skumme og svie i munden så patienten tror tandpastaen er meget effektiv. Det er rent teater, bakterierne er ligeglade 🙂

Vi anbefaler Zendium Sensitive, fordi den har højt fluorindhold (mindsker isninger, forebygger huller), lavt indhold af slibemiddel (mindsker slibeskader) og er uden SLS.

Unknown2

Det har været anført at fluor er en gift og at man kan blive syg af det. Det er rigtigt, MEN alt er giftigt, det er kun et spørgsmål om dosis. Vitaminer er livsvigtige i den rigtige dosis, i for høj dosis er de giftige. Fluor er en slags medicin som man tilsætter tandpasta for at forebygge den sygdom der hedder huller i tænderne. Som med al anden medicin skal det tages i den rigtige dosis, og ved normalt brug er der ingen bivirkninger. Tilsætning til tandpasta er den bedste måde at give fluor på, fordi fluor skal sidde uden på tanden. Man bør ikke give det i drikkevandet, det er ikke så effektivt og man har ingen kontrol over indtaget.