86 81 16 76

Fluor

Hvad er er fluor og hvad gør det godt for?

Fluor er et grundstof der ligner chlor på mange måder, men som har en ganske særlig effekt på tænderne. Fluor eksisterer normalt som en elektrisk ladet partikel med negativ ladning, en fluorid-ion.

Fluoridioner kan danne salte med andre ioner. I tandpasta findes saltet natrium-fluorid. Natriumfluorid er meget letopløseligt så alle fluoridionerne er frie og ubundne i tandpastaen. Når fluoridionerne møder calcium-ioner fra spyt og tænder bindes de som calciumfluorid, der er tungtopløseligt. Herfra frisættes fluoridionerne langsomt igen efterhånden som calciumfluoriden går i opløsning i løbet af dagen.

Det er de frie fluoridioner der forebygger huller. Det gør de ved at nedsætte opløseligheden af de mineraler tænderne består af. Dette mineral hedder hydroxylapatit, det er en form for calciumphosphat, og findes desuden i knoglerne.

Hvis miljøet omkring tandmineralerne bliver surt fordi bakterier producerer syre når de omsætter kulhydrater (det er det bakterierne på tænderne typisk lever af), og spyttet omkring tanden derfor bliver umættet med tandmineraler, så går lidt af tanden i opløsning. Står denne proces på tit og længe dannes der et hul.

Frie fluoridioner vil kemisk sænke opløseligheden af tandmineral så bakterierne skal gøre det meget mere surt før der går tand i opløsning. Dette er mekanismen bag fluors carieshæmmende virkning. Virkningen aftager nogle timer efter hver tandbørstning, og tandbørstning med fluortandpasta skal derfor gentages flere gange dagligt.

Børst derfor  tænder 2-3 gange dagligt, og skyl aldrig munden efter tandbørstning!

Voksne og unge med mange huller bør bruge en fluortandpasta med ekstra fluor (fluoridindhold 1500ppm, fx Zendium Sensitive, eller Colgate Caries Control)

Bivirkninger og giftighed

Fluor er giftigt i meget store mængder på flere hundrede gange hvad der bruges til tandbørstning. I store doser er næsten alt skadeligt, så det forhold bør ikke afholde os fra at bruge fluorid i terapeutiske doser fordi vi har stor glæde af den cariesforebyggende virkning. Tandpasta skal dog spyttes ud efter børstning og ikke sluges.

Hos små børn skal man imidlertid være opmærksom på at et stort indtag af fluorid forstyrrer dannelsen af emalje så tænderne bliver hvidplettede. Dette ses sjældent i Danmark, men denne patient kom til os og var opvokset i Burundi i Afrika hvor flouridindholdet drikkevandet har været for højt.

Hendes tænder viser de karakteristiske fluorskader (dental fluorose).

Kom derfor aldrig mere tandpasta på små børns tandbørste end der kan ligge på barnets lillefingernegl, og brug en tandpasta beregnet til børn (fluoridindhold 1100ppm)