86 81 16 76

Fyldninger

Tænderne er udsat for meget livet igennem. Der kan komme huller, og man kan også knække dem ved ulykker eller ved tygning. Syre fra maden kan desuden ætse dem (fx cola, citrusfrugt og juice) Derfor kan der blive brug for at bygge dem op igen.

Plastfyldninger

I dag er det stort set udelukkende plastik man bruger til fyldninger. Plastik er godt på flere måder.

  • Æstetisk. Tanden kan blive fin selvom den har været i stykker. Man kan også gøre store mellemrum mellem tænderne mindre fx.
  • Skånsomt. Man skal ikke slibe rask tand væk for at lave en reparation
  • Let at reparere. Man kan nemt reparere eller udvide en fyldning uden at bore det hele ud, hvilket er godt for tandens nerve.
  • Binder tanden sammen. Støtter svækkede dele af tanden som ikke knækker så let, og laver ikke revner i tanden med tiden, som amalgamfydninger.
  • Ugiftigt. Indeholder ikke tungmetaller eller kviksølv.
Patienten var ked af store mellemrum mellem fortænderne

Patienten var ked af store mellemrum mellem fortænderne

photo 2

Fortænderne gjort bredere med plast. Behandling udført af Tandlæge Morten Skov Hansen

Den væsentligste ulempe ved plastikfyldninger er at limen kan give tandlægen og klinikassistenten allergi, hvis man ikke er omhyggelig.

Sølvfyldninger/amalgamfyldninger

Tidligere meget anvendt materiale som nu er udgået fordi det indeholdt store mængder kviksølv, der er giftigt for kroppen og miljøet. Der er ikke nogen videnskabelig dokumentation for at folk er blevet syge af deres tandfyldninger, men kviksølv ophobes i kroppen og er bl. a. giftigt for nerveceller (neurotoksisk).

Ulemperne er dårlig æstetik, tænderne bliver grå eller sorte, og med tiden kan amalgamfyldninger udvide sig og skabe spændinger, som bliver til revner i tænderne så de knækker.

Der er ingen fordele ved kviksølv i forhold til den plast man bruger i dag, men tidligere var det mere slidstærkt.