86 81 16 76

Tandpasta

Tandpasta fås med mange forskellige tilsætningsstoffer.

Fluor. Det er dokumenteret at fluor beskytter tænderne mod huller. Den bedste virkning får man hvis man undlader at skylle efter børstning så der sidder fluor uden på tænderne.

Fluor kan forstyrre emaljedannelsen hos små børn, der har tænder under udvikling (under 10 år). Børn må derfor ikke få mere tandpasta på tandbørsten end der kan ligge på deres lillefingernegl. Hvis børn får for meget fluor kan tænderne være varigt plettede og misfarvede når de bryder frem.

Slibemiddel. Nogle tandpastaer indeholder meget slibemiddel for at holde tænderne hvide. Man kan med tiden få slibeskader på tænderne, hvis man bruger disse tandpastaer for meget.

Antibakterielle stoffer. Antibakterielle tilsætningsstoffer er ikke nødvendige, har tit en ringe virkning, og nogle (triclosan) er mistænkt for at gøre bakterier resistente, og kan dermed gøre det vanskeligt at behandle sygdomme som fx lungebetændelse.

Natriumlaurylsulfat (SLS). Natriumlaurylsulfat (Eng. sodium lauryl sulfate, SLS) er et sæbestof der får tandpastaen til at skumme. Det er lokalirriterende og giver en brændende fornemmelse i munden. Det virker også smagsforstyrrende. Da stoffet ikke har nogen gavnlig virkning er det overflødigt. Zendiums tandpastaer indeholder ikke dette stof.

Zendium classic eller Zendium cool mint er gode tandpastaer til hele familien. Zendium dentine sensitive er en god tandpasta til voksne med mange huller eller følsomme tandhalse (isninger i tænderne).

Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om valg af tandpasta.

Artikler fra pressen

Tandpasta kan give huller i tænderne

Din tandpasta er fyldt med farlige stoffer

Pas på tandpastaen – den dræber de gode bakterier